Hvorfor er fattige mennesker egentlig så dumme?

SparegrisEr det bare mig, eller er fattige mennesker påfaldende dumme?

De ryger mere, spiser usundere, tager flere kviklån, opdrager mere hensynsløst og har større fravær på arbejde.

Statistikkerne bakker påstandene op. Men pointen er ikke at provokere her. Pointen er, at den selvsamme faktor, der skaber disse problemer for fattige mennesker, faktisk er et afgørende svar på, hvorfor forandringer kikser i organisationer.

 

De to væsentlige begreber: tunnelsyn og båndbredde

For et par måneder siden havde jeg den fornøjelse at skulle rådgive LEO Pharmas Finance Directors i forhold til change management. De var fløjet ind fra hele verden. Jeg ville gerne tro, at det kun var for at høre på mig, men de havde vist også nogle andre ting, de skulle.

På seminaret diskuterede vi den fantastiske videnskab bag begreberne tunnelsyn og båndbredde, som forskerne Eldar Shafir and Sendhil Mullainathan kalder dem i deres anbefalelsesværdige bog, der hedder Scarcity. Scarcity betyder knaphed, og knaphed på resurser (fx tid og penge) skaber netop tunnelsyn og begrænset båndbredde.

Tunnelsynet er godt for os, fordi det lader os fokusere på en krise eller en stor udfordring. Det er tunnelsynet, der sætter journalisten i stand til at nå en deadline mod alle odds, og det er tunnelsynet, der giver dig uanede kræfter og fokus frem mod projektets deadline.

Men tunnelsynet har store konsekvenser. For når vi lægger al energien ét sted, har vi færre resurser til at overskue alle de andre ting, vi skal gøre. Vi har sværere ved at tænke langsigtet – og vi har sværere ved at kontrollere vores viljestyrke.

Det hele har noget med det andet begreb at gøre: båndbredde.

Båndbredde er en metafor stjålet fra din internetforbindelse og handler om, hvor mange opgaver du kan håndtere i hovedet på samme tid. Når du bruger massiv båndbredde på nogle grundlæggende problemer i dit liv, så har du ikke båndbredde til alle småtingene.

Og hermed er stenene lagt til at forløse den provokerende overskrift om de fattige mennesker – og hvad det har at gøre med at skabe forandringer i organisationer.

 

Fattige mennesker bruger konstant båndbredde på at tænke på penge

Forfatterne bag bogen Scarcity har gennemført en række opsigtsvækkende forsøg, der viser, hvordan knappe økonomiske resurser skaber tunnelsyn og langsom båndbredde.

Hvis du fx beder fattige mennesker om blot at tænke på en hypotetisk reparation af deres bil på 1.000 dollars, falder deres IQ midlertidigt med 13-14 point.

For velhavende mennesker har det ingen effekt.

Måske kan det lyde trivielt, men for mange mennesker svarer det faktisk til at falde fra en normalintelligens og ned til kalkun-niveau. Til sammenligning svarer den midlertidige IQ-nedsættelse til at miste en nats søvn.

I et andet klassisk forsøg viste forskerne en række ord for forsøgspersoner, der havde noget med penge at gøre. De så fx ord som økonomi, budget, pung og så videre – men aldrig ordet ’penge’.

Jo fattigere menneskene var, jo større odds var der for, at de rapporterede, at de havde set ordet ’penge’ – også selvom det aldrig var sket.

Fattige mennesker ser altså penge-dagsordenen overalt – også steder, hvor den slet ikke er der. Og mange flere situationer vil sætte den i gang: Tur til lægen – penge. Lejrtur til barnet – penge. Kampagne om energirenovering – penge. Rudekuvert i postkassen – penge.

Og dette konstante implicitte fokus på penge dræner dem konstant for energi til andre langsigtede beslutninger om fx kost, pension eller langsigtede konsekvenser ved kviklån.

 

Samme fænomen står i vejen for forandringer i din organisation

Fænomenet er særdeles relevant i forbindelse med forandringer.

Da jeg deltog på verdens største konference om adfærd på Harvard tilbage i juni, spurgte jeg netop en af forfatterne, der var taler for andet år i træk. Han fortalte (som bogen også gennemgår), at der findes gode beviser for, at man kan udskifte fattigdoms-problematikken med andre knappe resurser, fx det meget relevante begreb for dig og din målgruppe: tid.

Og det var blandt andet det, jeg diskuterede med LEO Pharmas Finance Directors, der stod overfor en gigantisk udrulning af et nyt it-system.

For i moderne organisationer oplever alle medarbejdere en knaphed af tid. Deadlines, KPI’er, vækst og innovation. De skaber bekneb af tid, som skaber tunnelsyn, og derved skaber et overgreb på vores båndbredde. Og dette overgreb er et af de grundlæggende svar på, hvorfor det er så svært at få sine modtagere til at tænke langsigtet, være i compliance eller bryde den gamle vane.

De er i tunellen – og al båndbredden er brugt til at streame 17 programmer samtidig. Så de har ikke blik for det andet end den næste opgave og nærmeste deadline. Så videndelingen, forandringsparatheden og vanebruddene må vente til i morgen.

Ligesom pensionsindbetalingerne. Diæten. Udskiftningen af det gamle køleskab. Og godnathistorien for børnene.

 

Forestil dig, at din modtager har mistet én nats søvn

Det er her, jeg normalt ville forsøge mig med en opskrift på, hvordan du let kan fikse dette problem. Men opskriften findes ikke.

Derimod er pointen at give dig endnu et teoretisk analyseredskab, der kan skærpe din problemformulering, så du ikke havner i en klassisk konklusion, hvor svaret er en kampagne, et bedre argument, eller en musemåtte med jeres 5 kerneværdier.

Tag udgangspunkt i, at din modtager opererer i et tidsmæssigt underskud, der svarer til, at de har mistet en nats søvn. På den måde kan du kun skele til initiativer, der er enkle, intuitive og ikke kræver for meget kognitiv energi.

Skulle du have brug for endnu flere af dem, så vil jeg anbefale dig vores gratis online workshop om nudging og adfærdsdesign. Den handler om netop det.

Om Bro

Kommentarer

  1. Sanne S. says:

    provokerende, men tankevækkende…

  2. Susanne Geert says:

    Vildt interessant!

    Tankevækkende input for os, der arbejder med kommunikation og indimellem skal mindes om vigtigheden af forenkling;-)

    Tak for et virkelig godt indlæg, der tages med…

  3. Hartmann says:

    Jeg ved godt at du er bevidst provokerende, men det støder mig alligevel.
    Tommel ned for den overskrift.

    • Hej Hartmann

      Tak for kommentaren og din ærlige mening. Min tanke er, at provokationen får det væsentlige budskab om fattigdom længere ud. Så du har ret: Det er en bevidst kalkule at provokere – men det er jo ikke meningen at støde folk direkte.

  4. Maz Spork says:

    Hej Morten

    Der er nogle grundvilkår i organisationer i dag, fx en stigende mængde VUCA, som sammen med en ledelsesorientering, som oftest stadig er baseret på top-down kommando-og-kontrol skaber frygt og lede i mellemledelsen, som derfor bliver den egentlige barriere for forandring. Mange af de temaer, du tager op, spejles i den agile bevægelse, som også forsøger at skabe rum til refleksion for at kunne afprøve idéer i bell-kurvens ekstremer, hvor man normalt ikke har kapacitet til at kigge, men hvor effekten af nye initiativer typisk er afgørende større. Altsammen med et bæredygtigt tempo. Er det noget, du har gjort dig tanker om? Jeg tænker, at du tit ender med spørgsmål om proces, metode og struktur, som er på en anden akse end nudging.

    • Hej Maz

      Tak for din grundige kommentar. Måske er min båndbredde udsat for stort pres, måske er min IQ bare kronisk lav. Men jeg forstår simpelthen ikke spørgsmålet ordentligt. Så mit svar vil givetvis ikke være dækkende.

      Kan du eventuelt hjælpe mig med en mere konkret formulering?

      God dag.

      • Maz Spork says:

        Av, det var ikke så godt. Prøver igen.

        Der er mange organisationer, som i dag gennemgår en planlagt transition væk fra traditionel ledelse og hen imod at skabe mere selvbestemmelse i deres teams. Mindre kontrol og mere tillid. Samtidig bliver det mere og mere vanskeligt at arbejde traditionelt med strategi, fordi det tager for lang tid. Virksomheden bliver overhalet af rationalisering og omstrukturering før strategien er slået igennem. Én af de bevægelser hedder “agile” (“adræt” er desværre ikke slået igennem), er opstået i softwareverdenen som svar på en hastigt voksende kompleksitet, og er begyndt at brede sig ud og op i organisationerne. Agilitet siger noget om at have et beredskab for forandring rettere end at følge planer, om autonomi og selvorganisering, og om at ritualisere læring og konstant forandre ét lille skridt ad gangen. Netop ritualerne er designet til at få mennesker og teams til at holde fast og ikke svuppe tilbage i gamle mønstre af projektledelse og alt for mange bolde i luften, så der er plads – båndbredde – til at stille spørgsmål ud eksperimentere i naboområdet af den fastlagte plan.

        Så jeg tænkte: Når du holder oplæg, kommer der måske et spørgsmål fra en inspireret leder, som ønsker at skabe mere fokus for sine medarbejdere (for at undgå tunnelsyn og udtømt båndbredde), men som sidder lidt i saksen, fordi virksomhedens modus operandi har tyngde omkring efficiens. Det kan næppe klares med stilfærdig nudging alene, tænker jeg. Så hvad svarer du på sådan et spørgsmål? Og egentlig: Har du overvejet, at mange af årsagerne til den tilstand af tunnelsyn, som du skriver om i indlægget ovenfor, har rod i en ledelsesstil, som hører til i sidste århundrede?

        • Rigtig godt spørgsmål! Jeg er meget enig med dig, og glæder mig til at læse Mortens svar. 😉
          Dog tænker jeg at der også i organisationer, der arbejder agilt fx i scrum teams, er der et krav om – en endog meget høj grad af – effektivitet, ja det er vel det rationalet bag overhovedet at indføre agile metoder…? Disse arbejdsmetoder kan give en anden form for tunnelsyn, tror jeg. Måske kunne et svar på, hvordan man frigiver båndbredde være, indimellem at dedikere tid for medarbejderne til at arbejde og eksperimentere med egne projekter og ideer, der interesserer dem (som fx Google har gjort) – uden et umiddelbart leverancekrav.

          • Morten Münster says:

            Hej Lea, rigtig gode overvejelser. Uden at jeg kan bakke det op, så tror jeg, at der kan være en pointe i, at SCRUM skaber tunnelsyn, fordi det udelukkende er mit fokus lige nu, men at det til gengæld kan frigive båndbredde, fordi jeg ikke har gang i 1000 ting samtidig.

        • Morten Münster says:

          Hej Maz

          Tak for uddybningen – det giver rigtig god mening. Jeg har ikke tænkt over, at båndbredde-problematikken udspringer fra en specifik ledelsesstil (selvom jeg sagtens kan se din pointe). Ej heller har jeg tænkt over, at den agile tilgang kan lette båndbredde-problemet. Jeg er nok nødt til at tænke lidt mere over, om jeg er enig i det. Men jeg synes, det er et godt bud. Problemet er jo, at store organisationer har utrolig svært ved at arbejde agilt, fordi deres arbejdsområder er så fluktuerende, globale og uafgrænsede, at det selvbestemmende team lidt bliver en utopi. Vi kører selv tanken inde hos os, hvor vi på udvalgte projeter kører agilt, men strategien (selv i vores virksomhed på 25 medarbejdere) bliver en smut top-down. Grunden til, at jeg ikke kan tilslutte mig med det samme er, at selv hvis man arbejdede i agile teams, så ville man være i mange teams samtidig og dermed presset på sin båndbredde. Når det er sagt, så er det smukke jo, at denne agile tilgang ofte er meget konkret – og DET er noget, der frigiver båndbredde. Jeg har lige skrevet lidt om det ovre i Børsen, hvis du har lyst til at læse med her: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4213/derfor_skal_du_laere_at_elske_det_banale.html

  5. marianne dall heegaard says:

    Hej Morten,

    Interessant læsning med stof til eftertanke…
    Grundlæggende er det vel svært for alle mennesker, der ikke har balance i deres liv at være innovative og nytænkende.

  6. Susanne Elmark says:

    Du er så skarp, at mine under læsning konstant opadvendte mundvige skærer sig på dine ord. Genialt og sjovt formuleret og stærke, tankevækkende pointer! Chapeau!

    • Hej Susanne

      Tak for den fine kommentar. Den gjorde mig glad. Og tak for at følge bloggen over så lang tid.

  7. Virkelig interessant indlæg. Om fattigdom kan jeg anbefale denne artikel, der fint understøtter din pointe:
    http://www.huffingtonpost.com/linda-tirado/why-poor-peoples-bad-decisions-make-perfect-sense_b_4326233.html
    Jeg havde bare aldrig rigtig tænkt på at koble forandringer og fattigdom sammen. Men jeg ved da godt selv, at mange af mine fine nyhedsmails om, hvordan man laver fantastisk blogging og nudging og nyhedsbreve får lov at vente til “senere”. For lige nu skal jeg altså lige …

  8. Jamen, det virker jo så indlysende, når man ser det på tryk! Selvfølgelig må det være sådan. Og næsten deprimerende at tænke på hvor meget der skal ændres før båndbredden kan bruges på reelle forandringer :-/

    • Hej Henrik

      Mange tak. Og ja, det kan virke monstrøst og uoverskueligt, men jeg forsøger at huske mig selv på, at det er vejen, hvis man overhovedet vil have noget til at ske. Så hellere det end ingenting…:)

  9. Nede i min skuffe ligger Morten Münster-brillen.

    Den får mig til at se det vigtige … så jeg kan glemme det ligegyldige.

    I dag måtte jeg tage den på to gange.

    Først blev jeg nemlig indigneret på de fattiges vegne.

    Så på de dummes.

    Men smukt iført den sporty Morten Münster-brille, fik jeg øje på det, der lyser op.

    At vi bokser mod andres knaphed, når vi ønsker at trænge i gennem med noget.

    Og at vi skal være klar over det.

    Uden Morten Münster-brillen ville jeg stadig tro, at det her (superskarpe indlæg) handler om fattige og dumme mennesker.

    Hvilket jo bare beviser hele pointen.

    • Morten Münster says:

      Hej Ole

      Jeg er mega-stolt grænsende til megalomanisk over, at du mener, der findes en Morten Münster-brille. Også selvom jeg er overbevist om, at den er mindst ligeså fordrejende og utroværdig som alle andre. Tak for at bidrage endnu engang herinde på bloggen.

      /M

  10. Det er vel egentlig naturligt at fokusere på penge hvis man ingen har.
    Lidt det samme som hvis man ønsker sig et barn og ser gravide alle vegne, ikk?
    Jeg har det lidt svært med den overskrift dér.
    Det kunne være super hvis man kunne få folk til at fokusere på den tid de har i stedet for den de ikke har. Den undersøgelse glæder jeg mig til at se 🙂

    • Morten Münster says:

      Hej Vivian

      Kan godt forstå, at du har det svært med den overskrift – den var også svær at bruge. Men jeg synes, at provokationen er en god løftestang til at sige noget væsentligt om fattigdom – og forandringer.

      Og jeg ved ikke, om mekanismen er den samme – men du har helt klart ret i, at graviditetsanalogien er ret rammende.

  11. Herligt Morten!
    Du giver mig inspiration til arbejdet med et lederteam, som er VILDT hængt op i hver deres afdeling, og som derfor ikke får prioriteret udviklingsprojekter i lederteamet. Tunnelsyn pga. tidsmangel vil jeg tro!!

    Så forenkling og forsimpling står nu endnu højere i min bevidsthed.

    Tak!

    Dbh Jacob

  12. Henrik Schultz says:

    Glimrende fremstilling.

    Dybest set, er det ikke bare en effekt som fint udtrykkes gennem Maslow’s behovshieraki? Uden er stabilt fundament i de underliggende lag, altså når man er presset på sin eksistens (dvs. omsat til moderne forhold, på opfyldelse af sine mål på jobbet, derefter på indtjening og dermed opretholdelse af fysiske rammer), er det svært at koncentrere sig om noget som helst andet.

    Been there, too …. 😉

    • Morten Münster says:

      Hej Henrik

      Tak for kommentaren.

      Jeg tror, at du metaforisk har helt ret. Er der ubalance ét sted, så forplanter det sig mange andre steder. Den konkrete tekniske grund er dog ikke helt den samme – men i praksis kan det måske være en smule ligegyldigt.

      /M

  13. Jeg blev overhovedet ikke det mindste provokeret af at læse den artikel. Jeg tænker det ikke er mig der bliver talt om. Så derfor gjorde det ikke ondt.

    God artikel og smuk retorik

    • Morten Münster says:

      Hej Lunz, tak for kommentaren og anerkendelsen. Det er jo faktisk alle og ingen, der tales om. Løftestangen er den urimelige konsekvens, som lav indkomst skaber for de påvirkede – men i praksis er vi alle udsat for dette pres.

  14. Karl marx says:

    Overskriften er desværre meget diskriminerende og bidrager til at opretholde den klassiske negative stereotyp om at det er de “fattiges” egen skyld. Jeg er godt klar over at det er skrevet for provokationens skyld, men uanset om er “bare for at provokere” eller “bare for sjov” så er det stadig utroligt stødende for hvem end der måtte betragte sig selv som fattig. Du har tydeligvis selv en mere nuanceret holdning til problemet, så synes bare det er ærgerligt at levere en overskrift som bekræfter en fordom som desværre er alt for fremhærskende for tiden.

    • Morten Münster says:

      Hej Karl Marx:)

      Mange tak for kommentaren.

      Som du jo kan læse i indlægget, så er pointen jo præcist den modsatte. Lav indkomst skaber dårlige beslutninger – ikke omvendt. Så det er i virkeligheden en ret venstreorienteret pointe om, at det netop ikke er menneskernes egen skyld, men derimod omstændighederne.

      /M

  15. Spændende artikel, bestemt værd at læse og dele for den sagsskyld. 🙂

    Tankevækkende og god energi til tankerne om at sociale problemer stikker dybere end velfærdssamfundet nuværende formåen.

  16. Peter Langborg says:

    Det er jo meget kendt, at hvis et menneske mister en af sine sanser, så udvikler andre sanser sig kraftigere. Mister man foreksempel synet, vil hørelsen være/blive mere effektiv etc.
    Det er vel noget i samme stil som sker med tunnelsynet, man udelukker noget, mere eller mindre bevidst, for at bruge alle sine kræfter, ud i den specifikke sans, eller den del af vore sanser, som er aktuel for at løse det akutte problem.
    Er vi måske helt ovre i, at kunne bringe et overlab af autisme ind over?
    Autister er som bekendt, meget ofte nærmest overmenneskeligt dygtige til en enkelt ting (Rainman filmen), eller få ting, for så også alene at kunne fokusere på dette og nærmest “flippe ud”, hvis dette fokus ændres af omgivelserne.
    Yderst interessant artikel, som i aller højeste grad giver grundlag for eftertanke (y)

    • Morten Münster says:

      Hej Peter – interessant vinkel. Jeg har desværre ikke nogen viden, der hverken kan bekræfte eller afkræfte det.

      Og mange tak for rosen for indlægget.

      /M

  17. Hej Morten
    Hvad du skriver er uden tvivl interessant og garanteret helt korrekt i rigtig mange tilfælde. Jeg elsker desuden overskriften, provokér derudaf!
    Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at argumentet om fattigdom som den afgørende faktor for, hvorvidt man kan overskue alt det sunde og gode måske er for unuanceret. Ikke at jeg er ekspert på området, men vi taler vel i bund og grund om (fattige) menneskers kapital (jf. Bourdieus kapitalformer) på sundheds-, økonomi- og kulturområdet, og her vil både Bourdieu og jeg vist argumentere for, at dit sociale bagland har den største indflydelse frem for din økonomi. Så er der jo debatten om hønen og ægget, men jeg er nok af den overbevisning, at opdragelse og uddannelse er altafgørende i denne debat – og i Danmark kan alle heldigvis tage en uddannelse uanset økonomisk situation. Vi ved, at jo højere uddannelse, jo bedre forudsætninger, og vi ved også hvilke længder langt-fattigere-end-danske-fattige mennesker går til for at tage sig en uddannelse og dermed bryde deres sociale arv. Så at danske “fattige” ikke kan “overskue” sundhed, uddannelse osv. tror jeg nærmere handler om, hvorvidt de “behøver” eller “gider” end deres økonomiske situation – groft sagt. Selv har jeg ikke flere midler end en gennemsnitlig studerende, og min familie er langt fra velhavende, men jeg er opdraget til at tænke i sundhed og dannet adfærd.

    Det blev langt – håber du vil svare på det måske lidt utydelige spørgsmål; er det ikke, i Danmark, mere et luksusproblem, og er det, i fattigere lande, mere social arv end økonomi (selvom de to ofte hænger sammen)?

    Mvh Bjarke

    • Morten Münster says:

      Hej Bjarke

      Tak for den grundige kommentar. Jeg tror aldrig, at vi finder et godt præcist svar på arv/miljø/personligt ansvars-diskussionen. Den er uendelig. Det kedelige svar er jo, at det hele har en betydning. Men hvis du spørger forskerne (det har jeg gjort), så vil de sige, at det netop er et udtryk for, at der er ved at ske et skred imod, at det er omstændighederne der skaber resultatet og ikke omvendt. Derudover er der ikke endegyldigt svar på, om det også gælder relativ fattigdom – altså om oplevelsen af fattigdom i forhold til sine medmennesker vs. absolut fattigdom i fx Indien.

      Jeg tror ikke nødvendigvis, at dette bidragede til total afklaring – men måske en smule..:)

  18. Overskriften fanger, og den er tilstrækkeligt provokerende til, at du kan få langt de fleste til at læse artiklen, og dermed forstå pointen bag.

    Selve indholdet er ikke overraskende, nærmest logisk, men når man sidder med problemstillingen, kan det være svært at overskue og gennemskue en rationel udvej. Et godt eksempel på, hvor vilde og samtidig primitive, vores hjerner egentlig er.

    • Morten Münster says:

      Hej Morten

      Jeg er helt enig: Begrundelsen for pointen er mere kompliceret en konklusionen…

  19. Hvorfor er politikere egentligt så dumme ? Tankerne omkring båndbredde og tunnelsyn kunne også bruges her – ihvertfald om nogen politikere der er med til skabe vores samfund.

  20. Caroline says:

    Jeg spekulerer på, om du havde fået samme positive feedback fra din målgruppe på en artikel med overskriften: Hvorfor er forandringsledelse så svær for Chefen? Sandsynligvis ikke, men det retfærdiggør ikke en ofring af andre befolkningsgrupper i din overskrift. Det mest interessante er: hvorfor interesserer ingen sig for, at de fattige ikke er dumme – men ufatteligt hårdt pressede. Hvorfor er det i orden at presse dem (og alle andre) til de er segnefærdige? Det er jo bad business either way.

  21. Peter B. Hansen says:

    Dette er det mest intetsigende og arrogante vrøvl, jeg længe har læst. Og jeg arbejder endda selv i kommunikationsbranchen.

    Det er mennesker, du taler om. Mennesker. Prøv at sige ordet langsomt. Kan du mærke noget? Eller er det som sædvanlig kun dig selv, der fylder det hele?

    Håber ikke, der er chefer i det offentlige, der bruger en eneste skattekrone på dine lommefilosofiske varmluftsballoner af floskler.

    Pengene er langt bedre givet ud til flere ansatte på gulvet, der rent faktisk gør en konkret forskel for “de fattige”. Modsat dig, der vælter dit virkelighedsfjerne lommefilosofi ud over en udsat gruppe, og samtidig forsøger at gøre det til business.

    • Morten Münster says:

      Hej Peter

      Tak for din kommentar. Den fortjener jo i virkeligheden ikke et svar, Men jeg vil dog bede dig om at læse indlægget igen (hvilket nok vil være første gang) ligeså langsomt, som du beder mig om at sige mennesker. Så vil du givetvis finde ud af, at dette indlæg er et forsvar for mennesker, der er havnet i en uheldig livssituation. Du har misforstået det hele. Desværre.

      • Peter B. Hansen says:

        Hej Morten

        Mit problem er din skrivebordsagtige, empatitforladte, generaliserende og skyklap-agtige tilgang/stempling af en gruppe mennesker (du mangler vist selv “båndbredde”). Du tillader dig at konkludere ud fra en enkelt bog/undersøgelse (“Scarcity”, Sendhil Mullainathan, Eldar Shafir), hvordan en stor gruppe mennesker er, hvordan de tænker, hvad der driver dem, hvorfor deres iq falder i bestemte situationer osv. Det er letkøbt, stigmatiserende og fagligt særdeles problematisk.

        • Morten Münster says:

          Hej igen Peter. Du har desværre stadig ikke forstået, hvad der står i indlægget. Hvis du skulle falde over et reelt argument eller belæg for dine påstande, så kom hjertens gerne med dem – jeg vil rigtig gerne diskutere mit standpunkt. Men jeg må tage med mig, at det åbenbart ikke er lykkedes mig at skrive indholdet klart nok, siden du åbenbart efter to gennemlæsninger stadig ikke har forstået hvad der står – nemlig, at mennesker med lav indkomst IKKE er dumme, men derimod fanget i nogle omstændigheder, der gør nogle typer valg – primært de langsigtede langt sværere. På den måde er denne forskning præcist det MODSATTE af en empatiforladt stigmatisering. Hvis du vil diskutere den pointe, så hører jeg gerne fra dig igen.

          • Måske er Peter blot berøvet mere end én nats søvn…? 😉

            Fremragende indlæg – fængende overskrift og en afvæbning af provokationen i et velskrevet indhold. Sådan gøres det!

  22. Vilhelm says:

    Personligt har jeg altid syntes at dem, der tilbyder kviklån, usund prefabrikeret mad og som gør sig vigtige på andres bekostning, er dummere end de pressede (dumme i dine øjne) mennesker som aftager produkterne. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om perspektiv.

    Mama always said, “Stupid is as stupid does” – Forest Gump

    • Tak Wilhelm, så kan jeg igen trække vejret efter læsning af denne i form og indhold kyniske og bedrevidende artikel. Hvad er det, man siger: 10% af lederne er uempatiske psykopater eller det, der ligner. Og resten er ego-drevne og selv-suboptimerende, der – set udefra – i høj grad og som det naturligste træffer beslutninger uden kontakt til virkeligheden og indfører systemer/strukturer og udvikler/producerer/sælger varer i deres profitgenererende/suboptimerende organisationer, som dybest set skader deres medmennesker – deres kolleger, ansatte, kunder, klienter, medlemmer – og generelt skader miljøet, klimaet, sundhedstilstanden, livskvaliteten osv. Og det kalder man klogt – det er det så bare ikke i min optik .. jeg vil istedet kalde det kortsigtet, dumt og “narrowminded” i enhver henseende … men tænker: har man én gang fået “regneark på hjernen”, så synes det at være svært at kunne tænke på andet, at kunne lægge andre pespektiver på sit eget og andre liv – hvilket også er dumt i mine øjne … og så er der de der konsulenter, der tjener penge på at betjene disse “kloge” ledere – og som i MIN optik oftest dybest set lever af at prostituere sig selv i karrierens navn – selv om de godt ved, at de er i lommen på de der SÅ kloge ledere, som ikke vil høre sandheden

      • Morten Münster says:

        Hej Gitte

        Tak for at bidrage. Jeg må indrømme, at jeg synes, din kommentar er noget vås. Prøv lige at genlæse det her, du har skrevet:

        “Hvad er det, man siger: 10% af lederne er uempatiske psykopater eller det, der ligner. Og resten er ego-drevne og selv-suboptimerende, der – set udefra – i høj grad og som det naturligste træffer beslutninger uden kontakt til virkeligheden og indfører systemer/strukturer og udvikler/producerer/sælger varer i deres profitgenererende/suboptimerende organisationer, som dybest set skader deres medmennesker – deres kolleger, ansatte, kunder, klienter, medlemmer – og generelt skader miljøet, klimaet, sundhedstilstanden, livskvaliteten osv.”

        Jeg betragter mig selv som et rummeligt menneske, og jeg har bestemt ikke noget mod kritik, men du er simpelthen nødt til at gøre dig mere umage, hvis du vil starte en samtale her.

    • Morten Münster says:

      Hej Vilhelm

      Tak for din kommentar. Du har misforstået indlægget. Læs det gerne igen. Indlægget er et langt forsvar for mennesker, der har en lav indkomst. Selve forskningen bag er faktisk blevet anklaget for at være venstreorienteret. Den siger jo netop, at mennesker med lav indkomst har nogle omstændigheder, der gør det virkelig besværligt for dem i andre af livets gebeter.

  23. Morten Kuni says:

    Maslows behovspyramide forklarer det meget præcist, men det er en fin måde du forklarer det på. Jeg foretrækker dog M’s bp, som giver en mere fundamental forståelse.

    • Morten Münster says:

      Hej Morten

      Mange tak for kommentaren.

      Jeg er enig i, at det ender med at blive samme pointe. Jeg kan bare godt lide denne forskning, da den i højere grad (synes jeg) giver den tekniske grund til, hvorfor det sker.

      /M

  24. Winnie Gade says:

    Tak! Jeg arbejder med fattige/udsatte mennesker, og dit indlæg er guld!
    Jeg bliver ikke forarget over din overskrift, men blev provokeret og nysgerrig.
    Det giver meget mening det du skriver, og det er meget brugbart i forhold til at forklare hvorfor udsatte ikke “bare lige kan”.

    Så tak igen!

    • Morten Münster says:

      Hej Winnie

      Mange tak for de pæne ord. Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge pointerne i dit arbejde:)

      /M

  25. Thøger Eskildsen says:

    Super artikel, der fokuserer på, hvad dem, der styrer og vil en forandringsproces, kan gøre. Modsat fokus på fx åndssvage opfordringer til at ‘tage ja-hatten på’ og lign.

    Man skal undgå automatreaktioner fra den nederste del af hjernen, hvis man vil flytte mennesker.

    Det kan man gøre ved at huske på, at vi mennesker (også) er som vilde dyr: Vi vil ikke overraskes, vi vil ikke trænges op i en krog og vi vil ikke have, at nogen kommer mellem vores unger og os selv. Her bliver ‘unger’ metafor for fagligheder eller andet, der er os personligt nært på arbejdspladsen.

    • Morten Münster says:

      Hej Thøger, mange tak for den gode feedback. Jeg er glad for, at du kan bruge den til noget – og at du i samme moment lige får spiddet ‘ja-hatten’:)

  26. Hans Henrik Hansen says:

    Hej Morten,

    Dit indlæg giver rigtigt meget mening, men… Hvis man giver flere penge, f.eks. i form af større overførselsindkomst, er der så empirisk belæg for at de rent faktisk forbedrer deres situation, eg. gør mere for at komme i arbejde ? Jeg kunne godt være tilbøjelig til at tro, at en hel del af dem blot sætter sig hen på sofaen med en ekstra pakke smøger. Altså at sammenhængen mellem fattigdom og tunnelsyn går virker begge veje. Eller måske handler de i virkeligheden ganske rationelt: “Nu har jeg flere penge – Det job jeg kan få få vil kun give mig en merindtægt på 500 kr. om måneden, hvilket jeg kan tjene ved lidt hustling eller i min have på langt færre timer.”

  27. Hannes Anderson says:

    Hmm… så der er et korrelation mellem “tunnelsyn” + “båndbrede” (intelligence + opdragelsen = dannelsen) og økonomien. Accepteret. Der er mange studier hvilket danner den samme konklusion.
    Men hvad er hønen og hvad er ægget? Har man lavt dannelse fordi man er fattig eller er man fattig fordi man har lavt dannelse?
    Det er ikke klart og jeg har formodning at man holder sig til den første forklaring på grund af PC og andre politiske grunde…

  28. Colin Bradley says:

    Der har vi den så – fattigdommen gør dig dum. Tankevækkende så at vores politikkere tror at vejen frem økonomisk er øget ulighed. At gøre flere mennesker fattige er også at gøre flere mennesker dummere kan man sige og hvad kan det gavne et samfund der har brug for så mange kvikke hoveder med overskud til at tænke strategisk som muligt? Kan der være noget om at også magt er med til at gøre mennesker dumme på en anden måde?

Speak Your Mind

*