Sådan redder man liv med nudging

tv2 nyhederne

I TNC er vi specialiseret i at arbejde med compliance – kort fortalt, hvordan man får andre mennesker til at følge regelsæt og procedurer.

Og i dette tilfælde er den lidt sensationelle overskrift faktisk god nok. Så god, at TV2 rapporterede om det i sidste uge. Og så er jeg IKKE for fin til at sætte et billede på af mig selv!

Nå, til det væsentlige.

Vi har sammen med Skejby Hospital og nogle dygtige ingienører fra DTU og virksomheden Saninudge designet et nudge, der har et vidtrækkende potentiale.

Vi deler casen med jer for at vise, hvordan de principper, vi taler om her på bloggen, kan anvendes i den virkelige verden med store resultater.

Derudover er casen et godt eksempel på, hvorfor forandringsforsøg ofte kikser. Og det gælder, uanset om du arbejder med kommunikation, marketing, organisationsudvikling eller ledelse.

Lad os begynde med problemet.

Problemet

Problemet er, at mennesker på hospitalet ikke vasker deres hænder. Det gælder patienter, medarbejdere og besøgende.

Tallene er opsigtsvækkende – på den ubehagelige måde. Man har i flere årtier lagt utrolige resurser i at gøre noget ved problemstillingen. Man har uddannet hygiejnesygeplejersker, fokuseret på uddannelse af personalet og lavet tonsvis af kampagner. Desværre er effekten til at overse.

Statens Serum Institut estimerer, at op imod mod 60.000 patienter får en infektion, mens de er indlagt på et sygehus. Vel at mærke en infektion der kunne være undgået, hvis miljøet havde været mere sterilt.

Af de 60.000 dør 1.000 mennesker.

Man ved, at den primære smittekilde til disse tusindvis af infektioner er bakterier fra hænderne, og derfor er bedre håndhygiejne den mest effektive måde at gøre noget ved problemstillingen.

Fejlen

Fejlen ligger i definitionen af problemet. Hvis vi som en præmis i vores forandringsforsøg ser mennesker som rationelle agenter, kan vi kun tilskrive den dårlige håndhygiejne to årsager:

  1. Enten ved vores modtagere ikke, hvor farlig dårlig håndhygiejne er.
  2. Eller også er de bare klamme og ligeglade.

Hvis vi kun har den snævre analyse af vores problem, findes der kun to løsninger:

  1. Forklar dem konsekvenserne ved dårlig håndhygiejne.
  2. Gør dem interesserede i adfærden ved at opfinde slogans og kampagner.

Det er derfor, at brochurene, plakaterne, uddannelsen, fællesmøderne og intranettet koger over med information om faren og smarte påfund med slogans og andre velmente initiativer. Vi har jo ikke andre muligheder, når problemet er analyseret ud fra en rationel ramme.

Indsigten

Men hvis vi nu i stedet ser til videnskaben frem for at stole for meget på vores intuitive grundantagelser, får vi mange flere værdifulde informationer om mennesker. Eksempelvis at både vores hukommelse og vores evne til at huske på vores egne gode intentioner er utroligt begrænsede.

I vaneforskningen arbejder man med det såkaldte habitloop, som vi har brugt i vores løsning. Habitloopet består af tre elementer:

  1. Stikord: Alle vaner har (eller bør have) et stikord, der sætter dem i gang. Et stikord har den funktion, at de hjælper os med at igangsætte en vane og udføre den på samme måde, så den er energieffektiv.
  2. Rutine: Stikordet sætter gang i vanen.
  3. Belønning: Vaner har inkorporeret en belønning i slutningen af deres cyklus. Det er en af grundene til, at vi intuitivt har lyst til at følge dem – og at vi overhovedet kan huske dem.

Sådan redder man liv med nudging

Når vi ved, at mennesker er designet på den måde, giver det os andre løsningsmuligheder i situationen med den dårlige håndhygiejne. For det bliver jo ret tydeligt, at den nuværende situation med klassiske spritdispensere hverken rummer stikord eller belønning.

Det leder os til løsningen, men lige inden vil jeg sige to ord om metoden – for det er der, man kan skelne konsulenterne fra konsulenterne 🙂

Metoden

Vores samarbejdspartnere fra DTU designede en logger, der kan tælle, hvor mange gange spritdispenseren blev brugt. Loggeren fungerede sammen med en sensor, der sendte data fra Aarhus Universistetshospital til kommandocentralen i København.

Sensoren kunne dels måle, om der var et menneske indenfor 2 meter af håndvasken, dels sammenholde det med, om det menneske trykkede på spritdispenseren. Dette gav os meget pålidelig data om både baseline og resultatet af vores intervention, som vi vender tilbage til lige straks.

Vi har data fra 3.746 besøgende på tre udvalgte toiletter i Skejby. Vi endte med følgende baseline:

  • 28 procent af de besøgende bruger sprit på toilettet.

Det er jo utrolig lavt for en rationel analyse, da den principielt bør være 100. Men det er ikke utrolig ringe sammenlignet med, hvad man har målt andre steder.

Løsningen

Teorien om vaneadfærd kombineret med observationer og data ledte os frem til følgende løsning:

#1 TRIGGER: Mennesker interagerer med det, der er synligt i nærmiljøet – og vi skal ofte huskes på vores gode intentioner.
#2 REWARD: Mennesker har brug for belønninger for deres adfærd, og en oplagt version af det kan ofte være feedback – du gjorde det godt her!

For en god ordens skyld er her to billeder af den nye dispenser:

Dispensere, samlet

Den fungerer på følgende måde: Når et menneske nærmer sig vasken på toilettet, så begynder dispenseren at ’flashe’ det blå symbol til den besøgende. Symbolets ’salience’ i omgivelserne fanger den besøgendes opmærksomhed og fungerer som stikord til gode intention: ’Nårh ja, det skal jeg jo lige huske’.

Når man har trykket korrekt på spritdispenseren, skifter symbolet til det grønne, og man får derved belønningen i den feedback, der ligger i: Du har udført opgaven korrekt.

Vi har samlet det i en lille GIF her:

Sådan redder man liv med nudging

Alt dette er en buillonterning på den teoretiske begrundelse, der ligger bag. Og det leder os videre til at se på, om menneskene så ændrede adfærd.

Resultatet

Det gjorde de. I ret omfattende grad. Her er resultatet: En stigning på 100 procent!

Forsøgsoversigt

En hurtig forklaring af de tre faser:

Fase #1 er første kontrol, der viser brugen af den oprindelige dispenser.

Fase #2 er anden kontrol, hvor vi satte den ny dispenser op. Men den gav ikke feedback i form af det skiftende symbol – altså intet lys og ingen feedback.

Fase #3 er interventionen, hvor lyset i den ny dispenser er aktiveret og man både får sin ‘trigger’ og sin ‘reward’

De tre søjler i diagrammet herunder illustrerer de tre faser:

graf

Pointen: Introduktionen af den nye hånddispenser gav en compliance-stigning fra 28 til 56 procent.

Dataen er baseret på over 3.746 besøg på de tre toiletter og er valid. Hvis du er interesseret, er vi meget nørdede med data og vores forsøg generelt, så skriv i kommentarfeltet, hvis du har opklarende spørgsmål.

Indtil videre vil jeg blot konkludere, at casen illustrerer, hvor stærke resultater man kan skabe, hvis man forstår at analysere sit problem ordenligt. Og bruge de indsigter fra adfærdsforskningen, der er DNA’en på vores adfærdsbureau.

Inspiration til at øge compliance eller løse andre adfærdsproblemer?

Jeg håber, casen kan give noget inspiration. Hvis du har lyst til, at vi ser nærmere på nogle af jeres adfærdsproblemer, så er du altid velkommen til at hive fat i mig her.

Om Bro

Kommentarer

  1. Jens Moberg says:

    Wauw – til lykke! Også selvom jeg faldt lidt af til sidst:)

    • Morten Münster says:

      Tak Jens – ja, det blev lidt nørdet til sidst. Men håber, at det alligevel gav mening:)

  2. Helle Brandt Greisager says:

    Super flot resultat, Morten! Jeg er vild med nudging, men kunne man forestille sig at resultatet falder efter et års tid, når de besøgende vænner sig til interventionen? Just curious :o)

    • Morten Münster says:

      Hej Helle

      Tak for den gode feedback! Og det kedelige svar her at, at man kunne forestille sig alt muligt – blandt andet, at effekten dalede over tid. Men man kunne ligeså godt forestille sig det modsatte – at den steg. Eftersom vi har regnet habitloopet med ind i løsningen, er der teori, der understøtter, at vi faktisk bygger vanen op og forstærker den. Og at folk så muligvis måtte se forbi stimulien, men at det er ligegyldigt, fordi de har fået vanen i stedet.

  3. Maria Lund says:

    Fedt at se case fra studiet ende real-life 🙂 Nice job, well done!!
    Har videresendt den i kompagniet som langsomt (som en stor flok elefanter med én fører ;)) bevæger sig i de rigtige retninger

    • Morten Münster says:

      Ja, ikke? Det har også være laaang tid undervejs:)

      Jeg er glad for, at du har sat elefanterne igang derovre Maria – i din branche er der en vis form for forsinkelse, inden der bliver handlet drastisk. Er det ikke en fair måde at sige det på…?

  4. Helle Herstad says:

    Det er så sejt! og det er bare vejen frem! og der er bare VILDT mange ting der skal laves i verden! God vind!

    • Morten Münster says:

      Tak Helle! Jeg deler din begejstring – og er helt enig i, at disse ting skal rulles ud. God dag!

  5. Heidi leonhard says:

    Wow Morten, det er super cool. Hver gang du åbner munden tænker jeg desuden: hvem der bare havde dine evner udi at ændre noget (i manges hoveder) komplekst til noget såre simpelt.

    • Morten Münster says:

      Hej Heidi, mange tak for kommentaren. Og jeg tror, der er mange, der har evnerne – blandt andet dig selv:)

  6. Susanne Seitzberg says:

    I forlængelse af de ovenstående kommentarer: Hvor er det super fedt, at du/I på denne måde løbende deler jeres viden og erfaringer med os andre, så vil alle kan blive klogere og forhåbentlig bidrage til positive forandringer i stort og småt!

    • Morten Münster says:

      Hej Susanne

      Tak, vi gør det med glæde. Det er jo ofte, at man først forstår noget, når man skal forklare det til andre. Så det vil vi fortsætte med!

  7. Fedt at den endelig kom i mål den spritdispenser – og med så godt resultat!
    Nu skrev du, at I havde nørdede data…. er der forskel på “afspritterlysten” set i forhold til tidspunktet på døgnet? (Altså den med, at når vi er trætte kommer elefanten på banen)

    • Morten Münster says:

      Hej Lena

      Tak! Og til dit spørgsmål: Jeg har ingen anelse, da det vil være ret komplekst at måle i praksis. Men det kunne helt sikkert være virkelig interessant at se mere på.

  8. Katja Jacobsen says:

    Hej Morten
    Som altid flotte resultater. Er det muligt at få fat i denne smarte dispenser? 🙂
    Jeg arbejder i et kommunalt træningscenter, hvor vi godt kunne bruge sådanne løsninger. Ligeledes ift. at få folk til at rense fitnessmaskinerne efter brug.
    Mvh Katja

    • Morten Münster says:

      Hej Katja

      Mange tak:) Den er ikke sat i produktion, men produktudviklerne overvejer at gøre det. Hvis det sker, skal jeg nok give lyd fra mig.

    • Hej Katja,
      Vi er netop i gang med at forberede et pilotforsøg i flere kommuner. Hvis det kunne være interesant, vil vi gerne se på muligheden for også at gøre det i din kommune? Du kan kontakte mig på 3113 7282 eller tj@konduto.dk

  9. Tine Busk says:

    Halløj
    Fantastisk succes med den løsning og skønt at se den i færdig udgave.
    Kan huske vi talte om, at denne her løsning, er sådan en, som man godt kunne overføre til andre toiletter.
    Tænker du stadig det og i den forbindelse er der helt sikkert også noget om konkret placering ol, som er vigtigt.

    • Morten Münster says:

      Hej Tine, Tak!

      Helt enig, der er klare scaleringsmuligheder i den. Saninudge, der er den tekniske leverandør har dog endnu større tanker om potentialet. Og ja, placering ville helt sikkert være relevant at teste.

  10. Hej Morten,

    Tillykke med de flotte resultater.
    Sørg for at patentere.

    Er der et link til en engelsk udgave/video hos Jer eller Saninudge så denne udmærkede effekt kan redde ikke bare 1000 danskeres liv men endnu flere globalt fordi vi alle nu vil reklamere vildt i internationale netværk.

    Jeg tror der er mange der håber, at dispensers også kan sættes op alle vegne, hvor køkken/madvaremedarbejdere “forretter deres nødtørft”.

    • Morten Münster says:

      Hej Charlotte

      Mange tak. Vi har ikke endnu et link oppe, men vi er i dialog med et par udenlandske medier, så det kan sagtens være, at vi får det. I så fald skal jeg nok få sendt et til dig. Mange tak for at tilbyde din hjælp.

  11. Gertrud Grabbert says:

    Nudging er bare vejen frem! Fedt at læse om konkrete og så vigtige resultater.

  12. Jacob Pedersen says:

    Er det en videreførelse af de idéer/koncept der blev udviklet på Regionshospitalet Randers tilbage i 2013-2014, se https://vimeo.com/52642819
    mvh. Jacob Pedersen, Region Midtjylland

    • Morten Münster says:

      Hej Jacob

      Mange tak for kommentaren.

      jeg har lige lagt en lidt længere kommentar til jarl nedenunder, der vist også dækker dit spørgsmål. Ellers sig endelig til.

      /M

  13. Hej Morten.
    Har I lavet research på nyhedsværdien? Se evt. vores snart tre år gamle projekt, som er gennemført i samarbejde med Regionshospital Randers og Aarhus Universitetshospital. Til din orientering kommercialiseres denne beskyttede løsning nu med succes af Berendsen koncernen. http://conceptmaking.com/cases/projekter/hygiejneprojektet/
    Projektet er forøvrigt forholdsvis godt dokumenteret: https://issuu.com/conceptmaking/docs/rapport

    • Morten Münster says:

      Hej Jarl

      Tak for kommentaren. Vi har ikke lavet voldsomt meget research på andre løsninger, da det ikke er vores produkt, men derimod Saninudge, der har udviklet det. De har lavet en del research ved jeg. Og gennem den er de vist også stødt på andre tiltag, der arbejder med Stimuli, herunder lys. Der har jo også været test med lyd, der talte sammen med døren med en relativ stor effekt. Så på den måde er det jo ikke nyt at tænke sensorisk påvirkning, det er jeg helt med på. Der er dog stadig en del forskelle på løsningerne, så vidt jeg lige kan se. Det er især feedback-delen, som fra et nudging-perspektiv er interessant og værd at forfølge yderligere – især når vi koblet adfærdsdata på. I øvrigt er Saninudge på vej videre til et endnu mere ambitiøst setup med machine learning og databaseret målretning. I kan læse mere på deres hjemmeside.

      /M

  14. Zenia Brendstrup says:

    Super godt forsøg – imponerende hvad nudging kan gøre!
    Jeg sidder lige nu og skriver en SRP om brugen af nudging i kommunikationen. Hertil har jeg i stor stil anvendt din bog Personlig Indflydelse. Jeg skal ind og analysere på nudgingstudier i adfærdsændrende kommunikation, og vil høre, om du har arbejdet med et godt eksempel herpå? Jeg har allerede arbejdet en del med Danica Pension casen. Imponerende arbejde det hele!

    • Morten Münster says:

      Hej Zenia

      Tak for kommentaren, fedt at bogen kan bruges til noget.

      Undskyld det langsommelige svar. Og min melding bliver ikke engang særlig meget bedre… Vores bedste eksempel er nemlig Danica, de andre vi har arbejdet med er nemlig fortrolige, så dem kan vi ikke rigtig tale om. Beklager, at jeg ikke kan være til mere hjælp.

Speak Your Mind

*